Størrelse på bil og trailer
Om størrelsen på køretøjet
Spørgsmål: Jeg kom med lidt pap i min varevogn, der må veje op til 4.500 kg, men blev afvist af pladspersonalet. Hvorfor det, når den faktiske vægt af bil og affald var under 3.500 kg?
Svar: Pladspersonalet vurderer ikke, hvor meget affald du har med. De ser på siden af bilen, hvad den tilladte totalvægt er, og det er dét, som er afgørende for, om bilen må komme ind på pladsen eller ej. Det samme gælder i øvrigt for trailerne. Det som tæller, er altså ikke, hvad der rent faktisk ligger på traileren, men hvilken tilladt totalvægt der står på siden af den.
Spørgsmål: Kan jeg komme ind på pladsen med min 12 tons lastbil? Svar: Nej. Der er kun adgang for varebiler med en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg. Til gengæld må du have en trailer bagpå, som ikke regnes med i de 3.500 kg. Den samlede vægt af vogntoget må højst være 4.250 kg.
Indtil videre har du dog mulighed for at køre ind på genbrugsstationen i Havnegade med en trailer på op til 3.500 kg. Varevognen må dog stadig højst have en tilladt totalvægt på 3.500 kg.
Spørgsmål: Kan jeg komme ind på genbrugspladsen med min traktor og anhænger?
Det kan du godt, men der gælder de samme regler om maksimalvægt som for varevogne (se ovenfor).
Om størrelsen på traileren
Spørgsmål: Kan jeg komme ind på pladsen med min tre-akslede trailer, som er 10 m lang?
Svar: En trailer af den størrelse vil normalt have en tilladt totalvægt på 3.500 kg, og sådanne trailere må kun komme ind på genbrugsstationen i Havnegade. På de øvrige genbrugsstationer må den tilladte totalvægt af det samlede vogntog højst være 4.250 kg. Årsagen til dette er, at genbrugsstationen i Havnegade er den eneste, hvor der er plads nok til store trailere.
Vægten på traileren bliver vurderet ud fra, hvilken tilladt totalvægt der står på siden af den, og ikke hvad den rent faktisk er læsset med.
Man kan læse mere om reglerne på
Miljøstyrelsens hjemmeside.
Om brug af tekniske hjælpemidler til aflæsning
Spørgsmål: Jeg har meget affald med og vil gerne bruge min kran på bilen til at læsse af med. Kan jeg det?
Svar: Desværre ikke. På grund af risikoen for andre besøgende på genbrugsstationen tillader vi ikke, at man bruger tekniske hjælpemidler til aflæsningen, fx kran, lift, grab, ramper og lign.
Desuden vil vi gøre opmærksom på, at virksomhederne har adgang til genbrugsstationerne på samme vilkår som borgerne, dvs. al aflæsning foregår som håndaflæsning.