Rengøring af affaldsbeholderen
Der er flere forskellige muligheder for at holde affaldsbeholderen ren. Iøvrigt bliver den spulet ved tømning to gange årligt.
Du kan vaske den selv
Beholderen kan vaskes med sæbe og gerne varmt vand. Læg den ned, og brug en gulvskrubbe til at skrubbe sæbe og varmt vand ind. Skyl efter med vandslangen. Et specielt rengøringsmiddel til affaldsbeholdere, Miljøvask, kan købes hos Odense Renovation i Kundeservice på Snapindvej 21.
Du kan betale for at få den vasket
Når du bestiller en beholdervask, henter vi din affaldsbeholder og sætter en nyvasket i stedet for. Det foregår på en fast ugedag i hvert distrikt.
Som udgangspunkt vil din beholder blive ombyttet i ugen efter, at vi har modtaget din bestilling. Beholderen skal være tilgængelig og må ikke være låst inde.
Se pris og bestil vask her
Du får spulet beholderen
2 gange årligt bliver din affaldsbeholder spulet i forbindelse med almindelige tømninger. På tømningskalenderen er der en vandhane ud for de dage, hvor beholderen spules. Spulingen varer mellem 5 - 7 sekunder og må ikke forveksles med en rengøring af beholderen Det er kun det løse snavs indvendigt i beholderen, der spules væk - låget spules ikke. Beholderspulingen er en gratis service.
Vil du se, hvordan spulingen foregår, så følg linket til en lille film her.
Skulle du mod forventning ikke ønske at få beholderen spulet, så kontakt kundeservice, som kan fritage dig fra ordningen. Da det er en gratis ordning, får man dog ikke penge retur ved at blive fritaget.
Se din tømningskalender her