Restaffald

Restaffald kaldes også for 'køkkenaffald' eller 'dagrenovation'. Forskellige boligforeninger og udlejningsejendomme har forskellige løsninger for restaffald.

Nogle etagebyggerier har affaldsskakt i opgangen, og visse steder suges affaldet ud af skakterne med et mobilsug- eller centralsuganlæg.

For etageejendomme, som er privatejede, er der ofte opstillet fælles beholdere til restaffald og papir. I disse tilfælde er det også vicevært, ejer eller administrationsselskab, der skal kontakte Odense Renovation, hvis der er problemer med afhentningen af affaldet.