Storskrald - sådan gør du
Vi afhenter storskrald 2 gange om året ved hver husstand. Du må sætte op til seks ting ud pr. gang.
Vi kører i dit postområde på bestemte ugedage. Du skal dog altid kontakte os og bestille afhentning, når du har storskrald.
I ugerne 29, 30, 31 og 32 er der dog ferielukket for afhenting af storskrald.
Bestil afhentning
Når du har storskrald til afhentning, kontakter du os – enten her på hjemmesiden eller ved at ringe. Vi skal vide, hvilke typer storskrald du vil have afhentet, så vi kan planlægge ruten og vælge den rette vogn. Til genæld oplyser vi dig, hvilken dato du kan regne med, at vi kommer. Vi afhenter således kun det affald, der er bestilt afhentning af her på hjemmesiden eller pr. telefon.
Udfyld en formular til afhentning af storskrald
Sæt storskraldet ud til vejen
På den aftalte dato sætter du mærkaterne på dit storskrald og stiller det ud til skel mod vej inden kl. 7.00. Bor du i etageejendom, kan du sætte det på parkeringspladsen efter aftale, eller der hvor restaffaldet normalt hentes fra, så vi nemt kan holde med lastbilen. Husk at du selv skal sørge for rengøring af fortov eller opsamlingsplads, efter at storskraldet er hentet. Især haveaffald kan kræve oprydning.
Ikke komposterbart affald
Vi afhenter ikke haveaffald, som du selv kan kompostere. Kun store grene, der ikke kan komposteres i haven, tager vi med. Husk at bundte dem.
Storskrald holdes nøje adskilt
Vognen til storskrald er opdelt i rum, så de 6 typer affald ikke blandes sammen. Nogle vogne har dog kun plads til 2 typer affald. Derfor kan det ske, at vi henter dit storskrald af flere omgange den samme dag.
Storskrald til et godt formål - brug container nr. 27
Storskraldet, som vi henter hos dig, bliver brændt eller opdelt og genbrugt til nye produkter. Hvis du tror, andre kunne få gavn af din cykel, sofa eller plæneklipper, kan du ringe til en humanitær organisation. De afhenter ofte ting til genbrugsbutikkerne. Du kan også aflevere det på genbrugsstationen i container nr. 27 - indholdet heri går direkte til humanitære organisationer eller andre frivillige organisationer.