Partnerskab med Røgfrit Odense

02. oktober 2017
Odense Renovation A/S har indgået partnerskab med Røgfrit Odense, der har som vision, at Odense skal være røgfri i 2030.
Rygning er stadig en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, og det bliver der nu gjort noget ekstra ved i Odense. Udviklingen skal vendes, og derfor har Odense Byråd vedtaget en vision om, at Odense skal være røgfri i 2030 - med den første røgfrie generation i 2025. Dette vil Odense Renovation A/S gerne støtte op om, og derfor er der mandag den 2. oktober underskrevet charter og indgået partnerskab med Røgfrit Odense. Med partnerskabet ønsker Odense Renovation blandt andet at være med til at gå forrest som rollemodel og forebygge, at børn og unge begynder at ryge og samtidig støtte dem, der ønsker at stoppe med at ryge. 

På billedet ses formand for Sundhedsudvalget i Odense Kommune, Brian Dybro, og HR & Kommunikationschef for Odense Renovation A/S, Claus Hammerich ved partnerskabets indgåelse.