Afslutning på Frit Lejde-kampagnen

I weekenden blev Frit Lejde-kampagnen afsluttet med auktion ved Odense Renovation på Snapindvej. Fynboerne strømmede til i håbet om at gøre en genbrugskup.

Fokus på elektronikaffald
Søndag den 9. december rundede TV2 Fyn og SDU Frit Lejde-kampagnen af med auktion på Snapindvej. Under kampagnen donerede fynboerne 1.600 stk. el-apparater – det viste sig, at 80 % af det indleverede virkede, og dette blev sat til salg på auktionen. Kampagnen er del af et større forskningsprojekt, der blandt andet har haft til formål at få ny viden om forbruget af el-apparater og samtidig belyse de økonomiske- og miljømæssige konsekvenser ved forbruget af el-apparater.

 

Stort fremmøde
Fynboerne strømmede til auktionsteltet på Snapindvej, hvor der var mulighed for at gøre en god genbrugshandel. Specielt salget af skærme, bærbare-computere og mobiltelefoner gik rigtigt godt. Overskuddet fra loppemarkedet går til ny forskning indenfor cirkulær økonomi.

 

Tilfredse forskere
En af idemændene bag kampagnen er forsker i cirkulær økonomi, Henrik Wenzel, og han er glad for den store opbakning og de mange spørgeskemabesvarelser, som forskerne har modtaget i forbindelse med kampagnen. Henrik Wenzel udtaler ”Vi er utrolig glade for, at så mange har valgt at bidrage til vores undersøgelse. Der er mange flere besvarelser, end jeg havde regnet med. Vi har fået besvarelser nok til at have et ordentligt statistisk grundlag".


Læs mere om kampagnen her