Har du mødt vores grønne guide på genbrugsstationen?

I forbindelse med sorteringskampagnen, "Dét, du taber, kan ende på marken", kan du møde vores grønne guide på genbrugsstationen.

21. juli 2022

Hvis du har afleveret haveaffald på genbrugsstationen, kan det være, at du er stødt på Berit, vores grønne guide. Hun har stået der som et led i vores sorteringskampagne: Dét, du taber, kan ende på marken.

 

Plastik ud af haveaffald

Kampagnen sætter fokus på vigtigheden af korrekt sortering af haveaffald, og hvilken negativ betydning det har for kvaliteten af den kompost, haveaffaldet bliver lavet om til, hvis der er plastik i.

 

Berit står klar med gode råd og en snak om korrekt sortering af affald – og så er hun udstyret med lidt sødt til de besøgende, der kigger forbi.

 

Mød Berit på Snapindvej

Du kan møde Berit ved haveaffaldscontaineren på genbrugsstationen på Snapindvej onsdag d. 27. juli og lørdag d. 30. juli.

 

Tjek linket og se, hvorfor det gør en forskel at sortere – også i dit haveaffald. www.odenserenovation.dk/detnytter