Høje smittetal giver ændringer ved Odense Renovation

På grund af den seneste tids udvikling med Corona-smitte i Odense Kommune sker der ændringer i de daglige aktiviteter ved Odense Renovation for at mindske risikoen for smittespredning.

10. september 2020

 

Ingen ændringer for skraldebiler og genbrugsstationer

Den nuværende situation påvirker ikke afhentning af affald ved husstanden eller aflevering af affald på genbrugsstationerne – men vi opfordrer til, at man i denne tid husker de gode vaner og holder afstand til vores personale.

Hjemmearbejdspladser for administrative medarbejdere
Flere af vores administrative medarbejdere arbejder hjemmefra til og med 22. september. Dette sker for at mindske risikoen for smittespredning.

Affaldsundervisning suspenderet
Al affaldsundervisning og rundvisninger for skoleklasser, institutioner eller større grupper er foreløbigt suspenderet til og med 22. september. Vi kontakter alle med bookninger, så disse udskydes til senere.

Kontakt
Du kan stadig komme i kontakt med os i vores åbningstid, men vi opfordrer til, at du så vidt muligt ringer eller sender en mail. Du kan fange os på kundeservice@odenserenovation.dk