Information om Corona-virus

Odense Renovation udfører en samfundskritisk opgave og vil derfor fortsat tømme affaldsbeholderne ved husstandene. Unødvendig drift er dog lukket eller neddroslet.

Odense Renovation udfører en samfundskritisk opgave, og skal derfor opretholde visse dele af vores drift. 

For at undgå smittespredning har Odense Renovation lukket ned for mange aktiviteter, efter myndighedernes anbefalinger, og kun beholdt den mest nødvendige drift. Dette sker for at minimere smittefaren for både kunderne og vores medarbejdere. Vi skal hjælpe til med at virksomhederne kan holde hjulene i gang, så derfor er det fortsat muligt for erhverv at aflevere affald på genbrugsstationer og Odense Nord Miljøcenter.


Tømning af affaldsbeholdere fortsætter
Skraldebilerne fortsætter med at tømme affaldsbeholdere ved husstandene.


Genbrugsstationerne er lukkede for private
Odense Renovation følger retningslinjerne fra regeringen, sundhedsmyndighederne og KL, og derfor er genbrugsstationerne er lukkede for private frem til den 13. april.

Genbrugsstationerne på Holkebjergvej og Havnegade er KUN åbne for erhvervsdrivende
Genbrugsstationerne på Holkebjergvej og Havnegade er åbne i hverdage, men kun for erhvervsdrivende. 
Når du holder ud for porten, skal du ringe til Havnegade på 30 36 75 52 eller Holkebjergvej på 30 33 94 05 - så åbner vi for dig. 


Odense Nord Miljøcenter er KUN åbent for erhverv
Odense Nord Miljøcenter er åbent for erhverv - dog med nedsat bemanding, og der er ingen salg af kompost.

Kundeservice
Kundeservice står til rådighed pr. mail og telefon, men personlig betjening er lukket ned.
Kontakt kundeservice på kundeservice@odenserenovation.dk.

Øvrig administration

Vores medarbejdere arbejder via hjemmearbejdspladser, og træffes på mobil og mail.

Udrulning af ny affaldsordning fortsætter
Udrulningen af den nye affaldsordning fortsætter foreløbig som planlagt.

Ingen afhentning af storskrald, farligt affald og småt elektronik
I den kommende periode vil det ikke være muligt at bestille afhentning af storskrald, farligt affald og småt elektronik. 

Informationsmøder og rundvisninger aflyses
De planlagte borgerrettede arrangementer aflyses måneden ud.
Dette gælder blandt andet:

 

  • Informationsmøde om ny affaldsordning i Fraugdehallen den 19. marts
  • Rundvisninger og undervisning
  • Dør-til-dør-besøg af grønne guider der vejleder borgerne om ny affaldsordning
  • Grønne guider i Skt. Knuds Gade-kvarteret
  • Informationsmøder i boligforeninger
  • Event på Vollsmose Torv om ny affaldsordning den 27. og 28. marts

 

Situationen kan ændre sig fra time til time, men vi følger udviklingen nøje og giver besked her på hjemmesiden, når der er nyt eller ændringer.

Opdateret søndag den 15. marts kl. 15.30