Mød Odense Renovation til Odense Blomsterfestival

Odense Renovation deltager sammen med Fjernvarme Fyn og VandCenter Syd i Odense Blomsterfestival, som finder sted 17. - 19. august 2018.

Odense Blomsterfestival ligger lige om hjørnet, og traditionen tro deltager vi selvfølgelig igen i år. 

Temaet for dette års blomsterfestival er Cycling-Recycling, og det er et tema, hvor bæredygtighed, grønt fokus og genbrug kombineret med cykler er i fokus, og det kunne ikke passe bedre til os.

Vi deler telt med Fjernvarme Fyn og VandcenterSyd, og du finder miljøteltet mellem Rådhuset og Domkirken. I teltet har vi et fælles fokus på, hvordan vi i fremtiden kan passe på vores verden med omtanke. Der vil være tre stande med forskellige aktiviteter. Ved vores stand kan du bl.a. prøve at sortere affald i vores minigenbrugsstation, lave sorteringsøvelser med den nye affaldsordning eller være med til at upcycle ting. Derudover kan du også se vores egen udstilling af hverdagsting, som er blevet upcyclet.

Du finder os i Miljøteltet ved Domkirken, hvor vi holder åbent


Fredag kl. 10.00 - 20.00
Lørdag kl. 10.00 - 16.00
Søndag kl. 10.00 - 16.00


Vi glæder os til at se dig!