Ny affaldsordning rulles ud i Odense S og SV

Nu er det tid til at borgerne i Odense S og SV får nye affaldsbeholdere og sorterer mere affald til genanvendelse – læs her, hvad du som borger i Odense S og SV, skal være opmærksom på.

Nye beholdere i Odense S og SV
Nu indføres den nye affaldsordning i Odense S og SV. Første skridt er levering af de nye affaldsbeholdere med plads til at sortere madaffald, restaffald, papir & småt pap samt glas & metal.

Overgangen til den nye affaldsordning foregår således, at du stiller dine nuværende beholdere ud på tømmedagen. Først kommer der en skraldebil og tømmer dine nuværende beholdere, herefter kommer der en lastbil og tager dine gamle beholdere med, og til sidst kommer der en ny lastbil og afleverer de nye beholdere - dermed er du klar til den nye affaldsordning.

Bemærk, at der nede i beholderne er startpakke med 1 madaffaldspand, 1 års forbrug af grønne poser til sortering af madaffald, 1 magnetisk sorteringsoversigt og 1 ark med klistermærker til indendørssortering

Er der knyttet en vicevært eller lignende til husstanden, som stiller beholderne frem på tømmedagen, skal du blot være opmærksom på datoen for, hvornår vi skifter beholderne, så du kan være klar til den nye sortering.



Se præcis dato for beholderlevering her

Du kan se den præcise dato for levering af nye beholdere her: nye beholdere 
Indtast din adresse, og se, hvornår din husstand overgår til den nye ordning her.

Flere typer affaldsbeholdere
Den nye affaldsordning medfører, at der skal være beholdere til flere affaldstyper ved husstanden. Enfamiliehusstande tilbydes som standard 2 stk. 240 liters beholdere, som hver især er inddelt i 2 rum.


Viser der sig et andet behov, efter at du har taget beholderne i brug, kan du inden for de første 3 måneder gebyrfrit skifte størrelse via https://mit.odenserenovation.dk/. Dog ændrer restaffaldsgebyret sig efter, hvilken størrelse beholder man ønsker til mad- og restaffald.

Du finder udvalget af beholderstørrelser på www.odenserenovation.dk/beholder-cm.

Bor du til leje, er det ejeren af boligen, der skal forholde sig til, hvilken størrelse og type beholdere I skal have til den nye affaldsordning. Du skal altså ikke foretage dig noget.


Bliv supersorterer

Vi har samlet en række informationer om den nye affaldsordning, som kan gøre dig klogere på den nye affaldsordning, og hvordan du bliver supersorterer. Læs mere her.