Ny tømningskalender er klar

En ny tømningskalender med tømmedage fra december 2019 til november 2020 er nu klar til download. Den nye tømningskalender har fået et nyt ikon, læs mere nedenfor.

Tømningskalender fra december 2019 til november 2020 er klar

Så er kalenderen med tømmedage for det næste års tid klar til download. Du kan downloade kalenderen og læse mere om de forskellige måder, hvorpå du kan se dine tømmedage på dette link tømningskalender

Genbrugscirkel - nyt ikon på tømningskalenderen

På den nye tømningskalender introducerer vi et nyt ikon - genbrugscirklen. For husstande, der ikke er overgået til ny affaldsordning, betyder genbrugscirklen, at vi tømmer din beholder til papir & pap på den angivne dato. For husstande, der er overgået til ny affaldsordning, betyder genbrugscirklen, at vi tømmer genbrugsbeholderen med papir & småt pap samt glas & metal på den angivne dato. 

Er du allerede overgået til den nye affaldsordning?
De husstande, som er overgået til ny affaldsordning, har modtaget en tømningskalender, der kun gælder fra oktober og november 2019. Disse husstande vil også modtage en tømningskalender gældende fra december 2019 til november 2020.

Få en SMS, når beholderen skal ud?
Tilmeld dig vores SMS-løsning og få en sms, når beholderen skal sættes ud. På den måde glemmer du ikke at få beholderne sat frem. Ordningen koster ikke ekstra.

Du tilmelder dig på mit.odenserenovation.dk/beskedservice