Odense Nord Miljøcenter åben for haveaffald i weekenden

For at lette presset på genbrugsstationerne holder Odense Nord Miljøcenter åben for aflevering af haveaffald fra private i de kommende weekender.

Kom af med dit haveaffald på Odense Nord Miljøcenter

I forbindelse med genåbningen af genbrugsstationerne i Odense forventer vi travlhed og muligvis kø for at komme til genbrugsstationerne. Derfor holder Odense Nord Miljøcenter åben i weekenden, hvor private har mulighed for at aflevere haveaffald. Skal du kun af med haveaffald, kan du derfor med fordel vente til weekenden, hvor du kan aflevere det på miljøcentret – og måske undgå den værste kø.

 

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer om god håndhygiejne og afstand til andre gælder selvfølgelig også på Odense Nord Miljøcenter. 

 

Åbningstider for private på Odense Nord Miljøcenter 

Miljøcentret holder åben for aflevering af haveaffald i tidsrummet 09.00 - 18.00 på følgende dage: 

  • Lørdag den 4. april 
  • Søndag den 5. april 
  • Skærtorsdag den 9. april 
  • Langfredag den 10. april 
  • Lørdag den 11. april 
  • Påskedag den 12. april
  • 2. påskedag den 13. april