Restriktioner giver ændringer ved Odense Renovation A/S

Myndighedernes skærpede restriktioner for at undgå spredning af COVID-19 giver ændringer for Odense Renovation A/S. Læs om ændringerne her.

Opdateret tirsdag den 12. januar 2021

Regeringens og sundhedssektorens udmeldinger tirsdag den 29. december vedr. forlængelse af restriktioner påvirker også Odense Renovations aktiviteter. 

Ingen ændringer for skraldebiler og afhentning af affald
Den nuværende situation påvirker ikke afhentning af affald ved husstanden eller udrulningen af den nye affaldsordning. Vi tømmer fortsat dine affaldsbeholdere. 

Genbrugsstationerne er åbne – dog er container 27 lukket
Der er åbent for aflevering af affald på genbrugsstationerne – dog er container 27 ”Genbrugelige effekter” lukket, og du vil ikke kunne aflevere affald videre til direkte genbrug.
Husk i øvrigt de gode vaner og hold afstand til personalet. 

Ingen ændringer for Odense Nord Miljøcenter
Odense Nord Miljøcenter er fortsat åbent for virksomheder. 

Ingen personlig betjening i kundeservice
Der lukkes af for personlig betjening i kundeservice. Kundeservice kan kontaktes pr. telefon eller mail. Du kan fange os på kundeservice@odenserenovation.dk

Zirkel holder midlertidigt lukket
Odense Renovations genbrugsbutik på Højvang 40, zirkel, holder midlertidigt lukket som følge af restriktionerne. Zirkel er foreløbigt lukket til og med den 7. februar 2021. 

 

Indsamling af storskrald og farligt affald fortsætter
Vi fortsætter den normale drift for indsamling af storskrald og farligt affald.


Hjemmearbejdspladser for administrative medarbejdere
Flere af vores administrative medarbejdere arbejder hjemmefra.

Affaldsundervisning suspenderet
Al affaldsundervisning og rundvisninger for skoleklasser, institutioner eller større grupper er foreløbigt suspenderet. Aftaler udskydes til senere.


Vi opfordrer i øvrigt, at vi passer på hinanden, og at alle husker de gode vaner.