23. maj 2022
I går var Odense Renovation invitereret med til at fejre FN’s Internationale Biodiversitetsdag på Engen ved Skovsøen.
Det smukke vejr tiltrak mange naturinteresserede, som kunne finde insekter, bygge insektboer og spinde lykkehjulet for at vinde præmier fra Zirkel ved Odense Renovations stand.
Det store fremmøde vidner om, at interesse for naturen i disse år vokser og vokser. Ved Odense Renovation vil vi meget gerne deltage i samtalen om, hvordan vi passer på miljøet og sætte fokus på, hvordan vores forbrug og levestil kan påvirke naturen og økosystemerne.