Tømmedage i S og SV

Fra 1. juni tømmes skraldespandene i Odense S og SV efter nye tømmedage. Vi har desværre opdaget, at enkelte borgere ikke har de rigtige tømmedage på deres tømningskalender.

 For at sikre, at du har den rigtige tømmedag, kan du tilmelde dig vores sms- eller mailservice, så får du automatisk besked dagen før tømning. Du kan tilmelde dig her: https://mit.odenserenovation.dk/beskedservice

 

Du kan også se de rigtige tømmedage, hvis du logger ind på vores selvbetjeningsløsning med dit kundenummer. Du finder selvbetjeningsløsningen her https://mit.odenserenovation.dk/

 

Oplever du at der på grund af omlægningen af tømmedage går længere end 14 dage inden næste tømning, kan du stille en ekstra sæk med affald ved siden af din skraldespand – så tager vi den med, når vi kommer næste gang.