Eksempler på papir & småt pap
- Aviser
- Reklamer
- Breve
- Kuverter
- Kopipapir
- Cornflakespakke
- Toiletrullepap
- Vaskepulverpakke
- Andet rent emballage-pap
Pap skal være så småt, at det ikke sætter sig fast i beholderen og spærrer for tømningen. Har du større bundter pap, kan det afleveres på genbrugsstationen eller hentes som storskrald.
NEJ TAK i denne beholder
- Papir og pap, der har været i direkte berøring med mad, kan ikke genbruges (pizzabakker, bagerposer, brugt køkkenrulle m.m.)
- Mælke- og juicekartoner (skal afleveres i mad- & drikkekartoner)
- Gavepapir er ofte belagt med film, og derfor skal gavepapir afleveres i restaffald.
- Flamingo skal afleveres på genbrugsstationen
Hvad bruges pap og papir til?
Det pap og papir, som afleveres i denne beholder, køres først til et anlæg, som sorterer pap og papir fra hinanden. Derefter køres pap til en fabrik og papir til en anden. Her bliver det lavet om til nye papkasser, aviser og andet af pap og papir. Så du støtter genbrug og skåner miljøet ved at lægge pap og papir i denne beholder.
Eksempler på glas & metal
- Glasflasker fra vin, øl og sodavand
- Emballageglas fra rødbeder, pulverkaffe og syltetøj (tømte og skrabede)
- Glasflasker fra ketchup og dressing (tømte og skrabede)
- Øl og sodavandsdåser
- Konservesdåser (tømte og skrabede)
- Fyrfadlysholdere
- Alubakker
- Kapsler og låg
NEJ TAK i denne beholder
- Batterier (kan afleveres i en pose på beholderen på tømmedagen)
- Hårlak, deospray og andre spraydåser (skal afleveres på genbrugsstation Snapindvej/ Havnegade)
- Sparepærer (skal på genbrugsstationen)
- Glødepærer (skal i restaffald)
- Porcelæn, Keramik og ildfaste fade (skal på genbrugsstationen)
- Søm og skruer (søm og skruer falder ud af beholderen og ud på vejen, når skraldemanden tømmer beholderen - derfor skal søm og skruer afleveres på genbrugsstationen)
Hvad bruges glas & metal til?
Glas & metal køres til sorteringsanlæg, hvor materialerne sorteres hver for sig igen. Glas bliver smeltet om til nye glasemballager eller vinflasker, mens metal smeltes om og bruges til produktion af nye cykler, gryder og dåser. Det sparer på naturressourcerne og hjælper miljøet. Læs mere her.