Ny affaldsordning - også i sugeområderne

Den nye affaldsordning indføres i sugeområderne 16. december. Det betyder, at du skal også skal sortere madaffald, glas og metal - til gengæld udgår plast midlertidigt for at ensrette systemerne.

Odense Kommune og Odense Renovation er i gang med at indføre ny affaldsordning, hvor alle husstande og kommunale institutioner skal sortere i 6 affaldstyper. Indførelsen sker løbende over et års tid i hele kommunen. For husstande tilkoblet det centrale affaldssug i Odense Centrum overgår kollektivt til den nye ordning 16. december 2019. 

 

Den største ændring vil for alle husstande være, at vi begynder at indsamle madaffald samt glas og metal. Til gengæld er plastik-indsamling ikke en del af ordningen fra starten, men plast kommer med igen om nogle år. 

 

6 affaldstyper i sugeområderne

Husstande i det centrale affaldssug skal fra 16. december sortere affaldet på denne måde: 

 

- Restaffald afleveres i skakte i opgangen tilkoblet affaldssuget - eller indkast udenfor bygningen. Skal i poser.

 

- Papir & småt pap afleveres indkast uden for bygningen. Skal afleveres løst i indkastet – ikke i poser.

 

- Madaffald afleveres i indkast tilkoblet affaldssug, placeret uden for bygningen. Skal i poser. Husstande i Thomas B. Thrige-området, som har køkkenkværn til madaffaldet, kan fortsat benytte denne løsning.

 

- Glas og metal afleveres i beholdere - ikke i affaldssugerørene. Der vil inden 16. december blive opsat enten nedgravede beholdere, kuber eller beholdere på hjul. Bor du i boligforening, hvor I i forvejen har en beholder til glas, vil den fremover kunne anvendes til metal også. Skal afleveres løst i beholderen – ikke i poser.

 

Startbrev og brochure på vej

Disse tiltag skal hjælpe husstande i affaldssuget i Odense Centrum med den nye ordning:

- et startbrev om ny ordning udsendes i e-Boks inden opstart

- en brochure, som viser, hvordan der skal sorteres efter at ændringerne er trådt i kraft uddeles med posten inden opstart

- en startpakke med udstyr til at hjælpe med at gøre den indendørs sortering lettere

 

Se brev om ny affaldsordning


Se brochure om ny affaldsordning