Erhverv på genbrugsstationerne

Er du erhvervsdrivende? Så er du velkommen med dit erhvervsaffald på genbrugsstationerne i Odense Kommune. Der gælder dog særlige regler for dig og din virksomhed. Læs mere herunder.

Typiske spørgsmål

Min virksomhed ligger i en anden kommune. Må jeg benytte en genbrugsstation i Odense Kommune?

Ja, det må du gerne. På lige fod med virksomheder beliggende i Odense Kommune, skal du betale for et erhvervsbesøg.
Læs mere her

Kan jeg få en kvittering for aflevering af affald?

Du kan altid få udleveret en kvittering, når du afleverer farligt affald på genbrugsstationen. For andre typer affald vil fakturaen for besøget være den eneste dokumentation du kan få udleveret.

Jeg har fået en faktura for et besøg på genbrugsstationen, men jeg har solgt bilen. Hvad gør jeg?

Det er din pligt at sørge for, at det, der står om din bil i Skat, er korrekt. Vi bruger Skats oplysninger til at sende fakturaen til den, der står som bruger af bilen. Du skal derfor henvende dig til Skat og få oplysningerne rettet.