Hjælp din skraldemand
Gør livet lettere for din skraldemand. Se her, hvad du kan gøre for at hjælpe - og hvad du har pligt til.
Skraldemanden går mange skridt hver dag og får af og til skader i skuldre og arme. Du kan være med til at gøre det lettere for ham eller hende ved at følge disse regler:
-
Sørg for at håndtaget er frit tilgængeligt: Stil beholderne, så skraldemanden let kan få fat i håndtaget – dvs. ikke op ad væg eller hæk.
-
Stil papirbeholderen ud hver gang. En fyldt papirbeholder er meget tung. Derfor beder vi dig sætte papirbeholderen ud hver gang – også selvom den ikke er fyldt. Skraldemanden vil hellere tømme papirbeholderen hver gang frem for at køre med for tunge beholdere hver anden gang.
-
Ryd sne, grus eller salt. Er du husejer eller vicevært, er det faktisk din pligt at rydde sne og gruse eller salte på fortov og vej omkring dit hus. Det er blandt andet for at sikre, at skraldemanden kan komme til at tømme din affaldsbeholder. Det kan hænde, at Odense Renovation vurderer, at det er for farligt at køre med skraldebilerne. Vi vil så løbende informere borgerne i medierne og her på siden om, hvornår det kan forventes, at affaldsbeholderne bliver tømt. Læs mere om, hvad du skal gøre, når sne og is dækker veje og fortov.