Asbest

Fra 1. juli træder nye regler i kraft for aflevering af asbest og eternit i Odense Kommune. Læs mere her.

Nye regler for aflevering af asbest og eternit i Odense Kommune
Fremover vil det kun være muligt at aflevere asbest og eternit på Odense Nord Miljøcenter og på genbrugsstationen på Holkebjergvej (men kun meget små mængder).

Vi indfører de nye regler for at passe på vores medarbejdere, kunder og miljøet - og leve op til gældende lovgivning.

Fakta om asbest og de nye regler
Asbest er sundhedsskadeligt, og bliver man udsat for asbeststøv- og fibre medfører risiko for forskellige former for kræft.
Arbejdstilsynet har skærpet retningslinjerne for asbest i arbejdsmiljøet. Derfor igangsættes nye retningslinjer i Odense Kommune og i resten af landet for at passe bedre på medarbejdere, kunder og miljøet. 

 

Forskellige retningslinjer afhængig af asbesttype og mængde
Der er forskellige retningslinjer for, hvordan du kommer af med asbestaffaldet.
De forskellige retningslinjer er afhængige af, om der er tale om 'asbest, der ikke støver' eller 'asbest, der støver' og på den mængde, som du skal aflevere.
Husk, at de nye regler også stiller krav til emballering af asbestaffaldet. 

Asbesttyper

Asbest, der ikke støver
Asbest, der ikke støver, er fx hele eternitplader. 

Asbest, der støver
Asbest, der støver,  er fx bløde lofts- og vægplader, rørisoleringer, ikke hele tagplader, asbeststøv, filte, pakninger bremsebelægninger og lignende. Asbest, der støver, er fx også knækkede asbestplader. 

Brochure: Sådan afleverer du 'asbest, der ikke støver' og 'asbest, der støver'

 

Få et overblik over, hvordan du afleverer asbest, der ikke støver og asbest, der støver i folderen her.

Nye regler for aflevering af asbest

 

Sådan skal du emballere asbest, der ikke støver

  • Skal du aflevere mellem 1-5 plader asbest- eller eternitplader, som ikke støver, skal de være emballeret i 2 lag plast. 

  • Mere end 5 plader asbest- eller eternitplader skal pakkes i en lukket bigbag. 

 

Sådan skal du emballere asbest, der støver

  • Affaldet skal befugtes, emballeres i 2 lag plast og herefter i en lukket bigbag. 

 

 

Køb af bigbags og paller 
Bigbags og paller kan købes på alle genbrugsstationer.
Bigbags koster 97 kr. stk. 

Paller koster 40 kr. stk. 
Betaling sker via MobilePay


Husk: Nedrivningsprojekter med mere end 1000 kg skal anmeldes til Odense Kommune - og der sendes deklaration til Odense Nord Miljøcenter
Husk at anmelde affaldet til Odense Kommune og sende deklaration til Odense Nord Miljøcenter
Affaldet skal anmeldes på www.bygningsaffald.dk, hvis en nedrivning eller renovering genererer mere end 1000 kg affald. Ved godkendelse af anmeldelsen vil man få et løbenummer, som skal bruges på deklarationen til OdenseNord Miljøcenter. Deklarationen finder du på www.odenserenovation.dk/deklaration

 

Hjælp til aflæsning på Odense Nord Miljøcenter

 

  • Skal du aflevere plader på Odense Nord Miljøcenter, kan du med fordel placere dem i bigbags på en palle. Er bigbags placeret på paller, og aflæsningen er anmeldt senest 2 timer før ankomst til Odense Nord Miljøcenter, kan personalet være behjælpelig med aflæsning.
  • Bigbags, som ikke er placeret på paller, kræver, at man selv kan aflæsse med kranbil.


Aflæsning af asbest og eternitplader fra tippelad er ikke tilladt pga. af støvdannelse.

 

 

 

Hvis dit køretøj og læsset vejer mere end 3500 kg (borger)

Ved kørsel til Odense Nord Miljøcenter med køretøjer med en tilladt totalvægt på maksimalt 3.500 kg er besøget inkluderet i den almindelige renovationstakst. Ved kørsel med køretøjer over 3.500 kg afregnes efter Odense Nord Miljøcenter prisliste. Se prislisten her

Læs følgende eksempler: 

Kommer du som borger med trailer, som vejer over 3.500 kg, skal der betales gældende takst ved Odense Nord Miljøcenter 

Har en borger hyret en vognmand og køretøjet vejer under 3.500 kg, skal der medbringes udfyldt og underskrevet asbestblanket - blanket findes her

Vejer vognmanden over 3.500 kg, afregnes gældende takst for Odense Nord Miljøcenter 

 

Information til kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter 
Følgende breve er blevet sendt ud til Odense Nord Miljøcenters kundekartotek - som både dækker over andre kommuner, affaldstransportører og affaldsproducenter. 

Brev udsendt 24. april 2023

Brev udsendt 19. juni 2023