Status på affaldssorteringen i Odense Kommune

Nu kan du blive klogere på det husstandsindsamlede affald fra borgerne i Odense. Vi har samlet en masse spændende affaldsdata - og du kan bl.a. se data på, hvor meget der indsamles og genanvendes.

1. august 2025

Dyk ned i affaldsdata her

Er du en affaldsnørd, eller er du bare interesseret i at se, hvordan det egentlig står til med det affald, der hver dag sorteres i husstandene i Odense?
Så har vi lige noget for dig - vi har nemlig samlet en række affaldstal og figurer om de forskellige affaldsfraktioner, som vi indsamler ude ved borgerne.

Du kan blive klogere på:

  • Potentialet: Hvor meget kunne vi indsamle, hvis alle borgere sorterede til perfektion
  • Indsamlet i 2024: Mængden, som blev indsamlet sidste år (2024)
  • Indsamlet i 2025: Mængden, som er indsamlet indtil videre i 2025
  • Genanvendelsesprocent, og hvad der sker med affaldet
  • Miljøfakta
  • Udviklingen i affaldsmængder fra 2020


Læs med og bliv klogere - klik på billedet

 

 

Udvikling siden 2020 - mindre restaffald og mere genanvendelse

På grafen vises udviklingen i det husstandsindsamlede affald gennem de sidste 5 år.
Siden 2019 er der indført sortering af flere fraktioner ved husstanden, og derved kan det aflæses, at mængden af restaffald er stødt dalende. 
Faktisk er situationen nu, at mængden af genanvendeligt affald er ligeså stor som mængden til forbrænding.
 
Vi håber og tror på, at vi fra 2025 kan se en situation, hvor der indsamles mere affald til genanvendelse.