Har du genbrug, som kan komme andre til gode?
Her kan du bestille afhentning af stort genbrug - fx sofaer, borde, stole eller skabe. Genbrugstingene får nyt liv i velgørende organisationers genbrugsbutikker, i Odense Renovations egen genbrugsbutik, Zirkel eller i kommunale institutioner og foreninger.
Hvad tager vi med?
Vi henter kun møbler, som er egnet til direkte genbrug fx
- Borde
- Sofaer
- Stole
- Skabe
- Senge
Vi henter max. 10 ting pr. gang - to gange om året.
Hvad tager vi ikke med?
- Møbler, der er ødelagte, iturevne eller beskidte, og som ikke kan genbruges direkte, tager vi ikke med. Skal du have hentet disse ting, skal du benytte storskraldsordningen.
- Vi henter ikke service, nips, legetøj og elektronik
Service, nips, legetøj og elektronik skal afleveres i Zirkel-containeren, eller til velgørende organisationer.
Bestil afhentning af stort genbrug
Du kan bestille afhentning ved at logge på vores selvbetjeningsside mit.odenserenovation.dk
Huskeliste - husk afdækning
- Stil tingene frit tilgængeligt ved vejen inden kl. 7 på dagen for afhentning.
- Husk, at tingene skal være dækket over uanset vejret - det er ikke kun regn, der kan ødelægge tingene, så de ikke kan genbruges. Vi efterlader naturligvis den presenning/plastik, du har dækket over med.
- Husk tydelig afmærkning af tingene, der skal hentes - marker tingene med en seddel, hvor der står "genbrug".
-
Stil tingene, så de ikke er i direkte kontakt med græs eller jord. Skidt og fugt fra jorden kan hurtigt trække op og ødelægge tingene. Stil derfor tingene på noget fx et stykke plastik.
- Hvis dine effekter er afhentet, inden vi ankommer, så kontakt kundeservice. Så slipper vi nemlig for at køre forgæves.
Vurdering: Kan det genbruges eller genanvendes?
Ved afhentning af stort genbrug eller storskrald vil Odense Renovation foretage en grundig vurdering af tingene i forhold til, om tingene kan genbruges direkte eller skal til genanvendelse eller forbrænding.
Odense Renovation vurderer tingene for at sikre den bedste mulige løsning for miljø og mennesker.
Ordningen koster ikke ekstra, da det er inkluderet i den årlige renovationspris.
Hvornår bliver der hentet stort genbrug?
Zirkel-bilen, der henter dit store genbrug, kører efter postnumre på bestemte ugedage
- Mandag: 5270, 5210
- Tirsdag: 5200, 5250, 5491
- Onsdag: 5220, 5260
- Torsdag: 5230, 5240, 5320, 5330
- Fredag: 5000
Vil du vide mere om Zirkel - Odense Renovations store genbrugsunivers? Klik og læs mere her
