God påske – se åbningstider her

Odense Renovation ønsker alle en god påske! Genbrugsstationerne holder åbent i påsken, mens den lille genbrugsstation og Zirkel har lukket i helligdagene. Skraldebilerne kører ud i tre af påskedagene.

30. marts 2026

Genbrugsstationerne er åbne alle dage i påsken

De otte genbrugsstationer har åbent alle helligdage i påsken, så du kan komme af med dit affald. Skal du af med farligt affald, så kan dette afleveres på genbrugsstationerne på Snapindvej og Havnegade.

Genbrugsstationerne er åbne alle dage i påsken fra kl. 9-18.

 

Den lille genbrugsstation og Zirkel

Den lille genbrugsstation i Kongensgade og Zirkel holder lukket skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag. Den lille genbrugsstation er åben lørdag den 4. april fra 10-16, mens Zirkel holder åbent fra 10-15.

 

Skraldebilerne tømmer i påskehelligdagene

Skraldebilerne kører også i påsken, og de tømmer både skærtorsdag, langfredag og 2. påskedag. Du kan finde din tømningskalender via dette link eller tilmelde dig vores SMS-løsning, så du modtager en SMS dagen før, beholderne skal ud. Du tilmelder dig via dette link.

 

Administrationen er lukket i påsken

Administration og kundeservice er lukket i påskedagene fra skærtorsdag til og med 2. påskedag.