2. juli 2026
Ingen egeprocessionsspindere på genbrugsstationen
Egeprocessionsspindere kan IKKE afleveres på genbrugsstationerne. Følg Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger - og hold dig opdateret om sagen på: www.odense.dk
Anbefalinger
Odense Kommune har i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdet disse anbefalinger:
- Undgå kontakt med larver, både døde og levende og med larvens reder eller vegetation/jord omkring træer, hvor der har været larver.
- Ved kontakt med larvens hår, er der risiko for hudreaktioner som kraftig kløe og udslæt. Der ses ligeledes øjen- og luftvejsirritation, og i sjældne tilfælde vejrtrækningsbesvær.
- Ved kontakt, kan man forsøge at fjerne hårene ved forsigtig afskylning, efterfulgt af et bad med mere grundig afvaskning. Ved øjensymptomer skylles øjnene. Forsøg at undgå spredning af hår i hjemmet, og vask tøjet ved mindst 60 grader.
- Oplever man kraftige symptomer eller vejrtrækningsbesvær efter kontakt med larverne, anbefales det at søge lægehjælp.
På Odense Kommunes hjemmeside skriver de følgende:
"Bliver egeprocessionsspinderen fundet på et privat område, er det ejerens eget ansvar eventuelt at fjerne reder og larver.
Odense Kommune benytter firmaerne Sparvath og Rentokil, men man kan frit vælge mellem skadedyrsbekæmpere, så længe de benytter godkendte bekæmpelsesmidler. Du skal ikke selv begynde at fjerne larverne. Det kræver særligt beskyttelsesudstyr, og det er desuden ikke muligt for privatpersoner at aflevere affaldet på genbrugsstationen og forbrændingen."