Regler for biler med papegøjeplader

Odense Renovation A/S ændrer fra den 3. april 2018 betalingsordningen for virksomheders besøg på genbrugstationen.

20. marts 2018

Biler med papegøjeplader

Papegøjepladebiler, hvor der er tilknyttet et CVR-nummer registreres som erhverv, og der vil derfor blive fremsendt en faktura efterfølgende.

Privat affald? Kontakt en genbrugsvejleder og få en kvittering, inden du afleverer i containerne
Kommer du med privat affald skal du kontakte en genbrugsvejleder på stationen, som så annullerer det enkelte besøg i systemet.
Det er vigtigt, at du retter henvendelse til medarbejderen, inden du afleverer affaldet, så medarbejderen har mulighed for at se, hvad der bliver afleveret, og du vil også få en kvittering af medarbejderen. 

Annulleringen gælder kun for det enkelte besøg, så du skal rette henvendelse til en genbrugsvejleder hver gang der er tale om privat affald.

 

Biler med gule plader
Ingen ændring.

 

Biler med hvide plader
Ingen ændring.

 

Erhvervsaffald eller privataffald?
Kører du i en bil med gule plader, vil dine besøg altid blive betragtet som et erhvervsbesøg, medmindre du har et dagsbevis fra Skat. Når der er tale om biler med papegøjeplader eller biler med hvide plader, kan der opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om et erhvervsbesøg eller et privat besøg. Denne tvivl vil forhåbentlig kunne afklares ved dialog mellem kunde og genbrugsvejleder. Er dette ikke muligt, kan det blive nødvendigt at tage billeder af dit affald som dokumentation. Billederne vil kun blive brugt af Odense Renovation A/S, og kan blive udleveret til vores ejer, Odense Kommune.

 

Pris på erhvervsaffald
Prisen på erhvervsaffald i 2022 er kr. 120,00 ekskl. moms pr. besøg, og faktureringen vil ske hver måned.

 

Læs mere
Læs en brochure med lidt flere detaljer omkring ordningen her.

 

Har du yderligere spørgsmål til virksomheders besøg på genbrugsstationerne i Odense, så læs mere på www.odenserenovation.dk/erhvervsadgang. Du er også velkommen til at kontakte en genbrugsvejleder på genbrugsstationerne eller skrive en mail til nummerplade@odenserenovation.dk.