4. juni 2026
Odense Renovation og Repair Cafe Odense inviterer til tre hyggelige aftener, hvor du kan få hjælp til at reparere dine ting – og måske lære lidt undervejs.
Du kan blandt andet få hjælp til:
- Tøj
- Elektronik
- Cykler
Det er gratis at deltage – og godt for både pengepung og miljø. For det bedste, du kan gøre, er at forlænge levetiden på dine ting og dermed undgå at lave affald.
Sommerens reparationscafeer
Vi mødes tre onsdage henover sommeren – alle dage kl. 18.00–20.00:
- Onsdag d. 10. juni
- Onsdag d. 8. juli
- Onsdag d. 12. august
Du finder os på Nærgenbrugsstation Kongensgade
(Kongensgade 69A, 5000 Odense C)
Hvad kan du forvente?
Repair Cafes frivillige gør deres bedste for at hjælpe med at reparere de ting, du tager med (dog ikke hvidevarer).
Samtidig får du mulighed for selv at lære, hvordan du kan reparere dine ting.
Praktisk info:
- Arrangementerne foregår på dansk og engelsk
- Du skal blive ved din genstand under reparationen
- Der er ikke mulighed for at aflevere ting på forhånd
- Repair Cafe er ikke et professionelt værksted og kan ikke garantere reparation
Om Repair Cafe Odense
Repair Cafe Odense er en nonprofitorganisation, der arbejder for at reducere affald og fremme en kultur, hvor vi reparerer i stedet for at smide ud. Her kan du få hjælp, rådgivning og adgang til værktøj – uanset om det er en brødrister, en skjorte eller en cykel, der trænger.
Vi glæder os til at se dig!