Nærgenbrugsstation Kongensgade, Kongensgade 69A, 5000 Odense C

Ny og anderledes genbrugsstationen i bymidten
Som et forsøg har Odense Renovation lavet en ny og anderledes genbrugsstation i bymidten - nærmere bestemt Kongensgade 69A.


Stedet byder blandt andet på:

  • Et sorteringsområde, hvor du kan aflevere flere typer affald end dem, som kan afleveres i
    beholderne derhjemme. Du kan aflevere følgende fraktioner: Indendørs træ, flamingo, porcelæn, til nedgravning, flamingo, tekstilaffald, plast, småt elektronik, spraydåser pap og metal. 
  • Et bytteområde, hvor du kan stille og tage ting.
  • Et reparationsområde, hvor du kan forlænge levetiden på dine ting.


Nærgenbrugsstation Kongensgade har følgende åbningstider: 

Mandag-fredag: 10.30-17.30

Lørdag:10-16.
Søndag: Lukket

Regler på Nærgenbrugsstation Kongensgade

  • Al henkastning af affald i og uden for åbningstiden er strengt forbudt.
  • Genbrugsstationen er videoovervåget.
  • Personalet står til rådighed med vejledning.
  • Al færdsel på genbrugsstationens område er på eget ansvar.
  • Odense Renovations arealer og bygninger er røgfrie.
  • Du skal selv sortere dit affald i de rigtige affaldsbeholdere.
  • Vi modtager kun de typer affald, som fremgår af skiltningen: Indendørs træ, flamingo, porcelæn, til nedgravning, flamingo, tekstilaffald, plast, småt elektronik, spraydåser pap og metal..
  • Andre typer affald skal afleveres enten i beholderne ved din husstand (restaffald, mad- og drikkekartoner, madaffald og glas) eller på en større genbrugsstation.
  • Vi modtager ikke erhvervsaffald.
  • Du skal rette dig efter genbrugsvejlederens anvisninger.
  • Genbrugsvejlederen har ret til at bortvise besøgende, der ikke retter sig efter deres anvisninger.
  • Lokalerne kan benyttes af frivillige og foreninger til at afholde aktiviteter og events inden for temaerne klima, affaldssortering, reparation, genbrug og deleøkonomi. Spørg genbrugsvejlederen om retningslinjerne.
  • Medbragt mad må kun nydes i forbindelse med særlige arrangementer i lokalerne.
  • Rygning, herunder e-cigaretter, er ikke tilladt.
  • Indtagelse af alkohol og rusmidler i den lille genbrugsstation er forbudt.
  • Det er ikke tilladt at drive handel eller tigge i lokalerne.
  • Det er ikke tilladt at sove i lokalerne.
  • Hunde og andre husdyr er ikke tilladt i lokalerne, men førerhunde og servicehunde er undtaget.


Overtrædelse af reglerne behandles ifølge gældende renovationsregulativ for Odense Kommune og kan som følge deraf medføre anmeldelse.