Få mere ud af restaffaldet
Næsten halvdelen af det, odenseanerne lægger i restaffaldsbeholderen, er faktisk ikke restaffald - men hører hjemme i en af de andre beholdere.
Særligt madaffald ender ofte i restaffaldet, men også plast smides tit i den forkerte skraldespand.
Restaffald er altså kun det affald, der ikke kan genanvendes, og som ikke er farligt affald.

Eksempler på restaffald
- Gavepapir og gavebånd
- Pizzabakker
- Snavset papir
- Støvsugerposer
- Bleer
Ting, der ikke sorteres som restaffald
- Genanvendeligt affald
- Farligt affald
Hvad sker der med restaffaldet?
Restaffaldet køres direkte til forbrændingsovnen på Fynsværket, hvor det hele brændes. Derved udnyttes det til fjernvarme i radiatorerne hos flere tusinde husstande rundt om i kommunen.