Der er meget, man selv kan overveje for at understøtte den cirkulære tankegang.
1. Nøjsomt forbrug: Undgå at købe nyt - så belaster du ikke miljøet
2. Lad den samme vare cirkulere, fx købe i genbrug, bytte med venner, give væk, gå på byttemarkeder og loppemarkeder osv.
3. Reparer og vedligehold dine ting - så holder de længere.
4. Lav selv det, du mangler, af kasserede ting - det, som også kaldes upcycling eller kreativt genbrug. Fx er knagerækken på billedet ovenfor lavet af kasserede plader og cd'er og knager købt på loppemarked.
5. Sorter dit affald, så det kommer til genanvendelse frem for til forbrænding eller deponi.